Historien bag Rapsol

CO2-reduktion som startskud
Med baggrund i tankerne omkring CO2- reduktion, blev der i 2004 taget initiativ til at undersøge mulighederne for at fremstille og afsætte lokalt produceret rapsfrø. I den forbindelse kiggede bl.a. Grønt Center, Råhavegård, på både fremstilling af rapsolie til energiformål og dannelse af ERFA-netværk inden for mulige rapsfrø- producenter.

Rapsol bliver født
Det resulterede i 2006 i, at lokale landmænd på Lolland-Falster og Sydsjælland dannede Rapsol Avlerforening amba.
Møllen, der er placeret i Bandholm, indeholder to oliepressere, som har en årlig kapacitet på tilsammen ca. 20.000 tons frø. Dette giver et årligt output på ca. 6.200 tons koldpresset rapsolie og ca. 13.800 tons rapskager.

Stort set hele produktionen af rapsolie fra Rapsol I/S i Bandholm bruges nu i fødevareindustrien.